Velkommen

Kampala, Uganda
En blog om at få mor, far og treårig søn til at passe ind i Uganda. Følg med i vores hverdag, med alt hvad den må indeholde, og del oplevelser, glæder og udfordringer med os.

Ting jeg ville ønske nogen havde fortalt mig, før jeg fik arbejde som sygeplejerske i Uganda

Drenge bliver impotente af at gå med ble.

Man må ikke have gult tøj på når man tager til læge. Det forstyrer lægen.

Babyer bliver angrebet af onde ånder hvis de gaber.

Når et barn er født skal man, uanset barnets tilstand, binde en snor om livet på det for at sikre det en flot talje som voksen.

Pædagogik er et skældsord.

Som sygeplejerske eller læge er den eneste acceptable tiltaleform, Mzau, som direkte oversat betyder Guds hjælper.

Arbejdsbyrde og stress er ikke noget man skal bekymre sig om. Har du lyst til to timers frokostpause, så tager du to timers frokostpause.

Det er okay at skændes højlydt foran patienten med smitsom tuberkulose, om hvem der skal se ham. Han smitter jo? Bvadr!

Tavshedspligt. Hvad er det?

Ventertider og køkultur staves: K-O-R-R-U-P-T-I-O-N.

Blindtarmsbetændelser forekommer ikke i Afrika.



Og hvis nogen skulle være i tvivl om ironi kan forekomme, så kan jeg kun henvise til lægerne og sygeplejerskerne som har været så venlige at indvie mig i Ugandisk kultur. Ikke kun ved at fortælle, men  også ved at vise.

3 kommentarer:

  1. Der var godt nogen der kunne have fortalt mine forældre det om snoren om livet!! Viderebringer straks de vigtige informationer til mine søskende som har været så tossede at tage en vestlig sundhedsfaglig uddannelse (ligesom dig ;)), hvor man ikke lærer sådanne vigtige tin :)

    SvarSlet
  2. Så er jeg da glad for, at Marley kun var 2 år og 5 mdr, da han var færdig med ble. Måske har jeg så stadig et lille håb om at få børnebørn engang...

    SvarSlet
  3. Marie - ja ærlig talt! Mine forældre vidste det tydeligvis heller ikke. Jeg håber at jeres første fødte bliver en pige så du kan bringe dette viderunderlige tip videre. eller har du ikke en søster der er jordemoder der kan promote ;)

    Eva - Jeg krydser fingre for at vi får børnebørn engang. Vi får tydeligvis brug for det!

    SvarSlet