Life of a 3 year old with insane paparazzi-parents. True story.

 "Jonathan, look here and smile please"
"
"Okay, mommy"


"Can you do it again, please?"

"Why?"

"Just do it please"

"Noooooo"

 "Jonathan, come on. Just one more. SMIIIIILE"

"NOOOOOOO."

Hvorfor er det nogen vælger at få mere end ét barn? Jeg forstår det stadig ikke.

Anyone?

erdetfredag.dk

YES, it is! Og ikke en dag for tidligt.

Vi har haft en lang uge, og min uge føltes specielt lang fordi jeg arbejdede i weekenden og i øvrigt var den heldige vinder af en vagt på 1½ døgn, som ikke tillod søvn. Overhovedet.

Derfor tog det mig et halvt sekund at holde fri med Jonathan idag, da drengen hostede tre gange i nat. Han skulle jo nødigt blive rigtig syg, vel!
Jake er taget på arbejde. Jeg sov vist stadig da han gik kl. 7.15 men nåede at fange noget med et morgenmøde og farvel-øl til ambassadøren der snart skal skiftes ud. Og så ved jeg at vi i aften er inviteret til middag hos Sanne (Jakes søde, søde chef), hendes mand Kim og deres to skønne unger Halfdan og Sebastian - som Jonathan i øvrigt forguder!

Indtil da skal vi H.Y.G.G.E. Jonathan har bedt om en tur på markedet og jeg er 100% tilhænger af den plan.

Billeder fra glemmebogen

Vi tager mange billeder. Ingen tvivl om det. Faktisk tager vi så mange at vi ofte glemmer dem. Nedenstående er fra en dag i september vi helst ikke vil lade gå i glemmebogen. For sjovt det var altså.

Legen er simpel. Lav en væddeløbsbane, invitér en frygtelig masse mennesker, bed dem om at tage fine hatte på, servér rigelige mængder af alkohol og krydder det med et luftshow. Og nå ja, Geder.

Velkommen til Royal Ascot Goat Races! 

 

 

 

 

 

 

Mor til to. For en dag.

Igår havde vi fornøjelsen af Romans selskab. Hans far er tandlæge på Paragon Hospital og så er han storebror til baby Robin som jeg hjalp til verden for to måneder siden.

Det var hyggeligt!

Et skridt tættere på Danmark

Igår sendte jeg min første jobansøgning til Danmark. Faktisk var det også min første skrevne ansøgning nogensinde. Den ligger nu på bordet hos Dagkirurgisk Center, Hospitalsenhed Horsens og venter på at blive læst.

Høje forventninger - oh yes!
Chance for at få jobbet - ca 0 %.

Ansættelsesdatoen er fra 1/6 og jeg tvivler på at de vil vente på at jeg træder ud af flyet 3/8. Men derfor modtages der gerne krydsede fingre, for det er en rigtig spændende stilling!

Det er en mærkelig fornemmelse. At vi er så tæt på et liv i Danmark igen. Udover jobansøgninger har vi startet en intensiv jagt efter en bolig. Børnehaven til Jonathan er allerede fundet. Der er rigtig mange ting vi glæder os til at komme hjem til, men det bliver hårdt at sige farvel til Uganda.
Og det bliver hårdt at starte forfra, én gang til!

Men, vi har stadig 78 dage tilbage i Kampala og i nat fik vi endnu en gæst på besøg. Sus, en veninde fra kollegietiden i Viborg er i Uganda de næste to måneder som freelance journalist. Lige nu bor hun hos os, og det er vi glade for!
Jeg har tilkaldevagt på fødegangen idag, og inden de ringer (for det gør de!) skal jeg nå at sludre med Sus i solen. I hvert fald når hun er vågen og solen har brændt de sidste skyer væk.

 



Udsigten fra altanen. Torsdag d. 17 maj, 2012, kl 7.15.

Jonathan...
Han skal i børnehave.


 

Gamle, gamle mor.

Min fødselsattest siger 24. Indimellem er der fredage og lørdage som kunne trække den ned på 16. Og så er der Jonathan der kan trække den op på 70+. Det er alderen jeg taler om.

I morges tog Jonathan selv alt sit tøj på. Mor var glad og sagde "Fint, så er du klar til børnehave."

"NEEEEEJ" råbte teenageren tilbage og stoppede den forreste del af sin t-shirt ned i bukserne, for så at trække bukserne ned så de blottede Thomas Tog underbukser ændrede min uskyldige treårige til en af de der virkelig irriterende "Jeg.er.ung.og.hip.og.er.skideligeglad.med.at.jeg.ligner.en.idiot.når.jeg.falder.i.mine.bukser.type".

Derefter vendte han sig om, grinede, og slog sig selv på røven.

Det tog mig tre sekunder at give ham et par bukser på som kan bindes med syvtusind dobbeltknuder. Så må drengen pisse i bukserne i stedet.