I påsken havde vi besøg hjemmefra. Farfar Jan, farmor Fran og Onkel Joe tog rejsen til Uganda for at være sammen med os og det var vi meget, meget glade for.
Vi tilbragte ti skønne dage sammen hvor vi sludrede, besøgte lokale markeder, spiste på skønne restauranter, viste vores arbejdspladser frem, drak kolde øl og Gin&Tonics (i rigelige mængder), kørte golfbil i zoologisk have, præsenterede vores venner, og sidst men ikke mindst nød fire S.K.Ø.N.N.E. dage i Murchison Falls Nationalpark på safari.
Fran havde, udover en milliard gaver, vores nye kamera med i kufferten og i løbet af de ti dage tog vi intet mindre end 873 billeder med den nye skønhed. Det er dejlige allesammen og i får, efter en finsortering, den bedste håndfuld fra vores safari.
Vi kørte fra Bugolobi tirsdag formiddag, og efter at farmor og barnebarn ikke havde set hinanden i otte måneder, var det ikke svært at fordele pladserne i bilen.
(Tryk på billederne for at se dem i større udgave)
 |
| Dét er rendyrket kærlighed! |
Efter seks lange, varme timer i bilen op gennem landet til det nordlige Uganda nåede vi Murchison Falls Nationalpark.
Glæden var ikke til at tage fejl af.
Gennem Nationalparken løber Nilen, og for at komme til den dyrerige del af parken måtte vi krydse den med færge. (Læs: gammel, faldefærdig, dødsangstprovokerende, overfyldt, forurenende, blikplade med billig motor.)
Den sejlede hver anden time og onsdag morgen ventede vi, for første gang, i en time på færgen.
Men hvad gør det når man har en afrika rutineret farmor som ved alt, og kan underholde i timevis.
Men hvad gør det når man har en afrika rutineret farmor som ved alt, og kan underholde i timevis.
...og når nationalparker også indeholder traktorer
...og gekkoer i sjove farver.
På den anden side nåede vi knap at stå af færgen før vi nærmest gik ind i den første elefant.
Resten af dagen bød på flere elefanter, antiloper, bøfler og giraffer og indimellem dem en masse (
 |
| "jeg skynder mig lige at tisse så løverne ikke hapser min tissemand" |
Onsdag eftermiddag havde vi booket en bådsafari. Og da alle bavianer var jaget væk fra båden gik vi ombord, satte os til rette og nød tre timer i bragende solskin på Nilen.
Jonathan fandt hurtigt sin plads ved kaptajnen...
...resten af familien fandt også deres plads,
...og så flere dyr.
Bådturens højdepunkt var at nå det vandfald som lægger navn til parken. Murchison Falls.
Det er kun 43 meter højt, men fordi det blot er syv meter bredt og skyller 300 kubikmeter vand ned i sekundet virker det stort, larmende og meget imponerende.
Efter bådsafarien kørte vi tilbage til lejren. Spiste aftensmad, drak flere øl, sludrede rundt om bålet og gik i seng.
Torsdag morgen stod vi tidligt op, og i selskab med en fantastisk solopgang kørte vi ud og tilbragte endnu en dag blandt fantastiske dyr.
Om eftermiddagen tog vi turen bagom Nilen og kørte helt op til vandfaldet. Det var stort! Meget mere larmende! Og endnu mere imponerende!
Fredag morgen pakkede vi sammen og kørte de seks timer tilbage til Kampala.
Trætte, men tilfredse.