Farfar er landet

Faktisk landede han sent i går. Jonathan var svær at få i seng.

Kommer farfar snart?

Jeg lovede at vække ham i morges inden farfar tog på arbejde. Men Jonathan var for morgensur til egentlig at sige hej. Øjeblikket efter farfar var ude af døren lød det:

Kommer farfar snart hjem fra arbejde?

Vi spiste morgenmad, fik tøj på og så tegnefilm. På vej ud af døren sagde Jonathan;

Jeg hoster altså, mor. Jeg må hellere blive hjemme. Kan farfar passe mig?

Den onde mor grinede og sagde nej, men mindede samtidig Jonathan om at der venter os en masse dejlige dage med farfar fra næste uge hvor ingen af os skal på arbejde eller i børnehave. Hvor vi kan glemme alt om vækkeure og madpakker. Hvor opvask og oprydning er noget vi lade de andre om.

Vi er flere der har glædet os til farfar kom.

Gammelt billede fra november. Snyd? Ja. Men kærligheden er der stadig. 

Jeg er så forbandet glad for mit arbejde

Idag mødte jeg klokken 9, forløste tre babyer før frokost, tilbragte hvad der føltes som en maraton i tandlægeklinikken, før jeg gik stuegang blandt de indlagte patienter i IPD. Jeg spiste min frokost kl 16.30 og gik hjem, meget træt, kl 18.  Hr. mand havde sørget for aftensmad og jeg nåede at spise og tage et bad før jeg blev kaldt ned på hospitalet kl 20 for at tage imod en kollegas baby.
Baby Robin kom til verden og jeg tog hjem igen kl 22.

11 timers arbejde. Uden betaling. Og jeg er ligeglad for jeg elsker mit arbejde.

Nu, rødvin.

Dreadlocks, øreringe og halskæder er kun for bøsser. EDIT: Nu med bevis

Min søde veninde, Eva, var så sød at minde mig om denne video. Til tvivlerne der tror jeg overdriver, vær' så god!

Evidence, A.

__________________________________________
Homoseksualitet er ulovligt i Uganda. Så ulovligt at ugandiske politikere for tiden diskuterer hvorvidt dødsstraf for "gentagne homoseksuelle aktiviter" skal indføres. Som den tredjestørste donor i Uganda truer Danmark med at lukke kassen, hvis det sker.
Idag havde jeg nedenstående dialog med Dr. Ombeva mens vi spiste frokost. En, ellers, meget fornuftig mand. Rundt om os sad 15 andre kollegaer. Veluddannede mennesker, som alle nikkede samtykkende til alt hvad Ombeva sagde. 



"Did you see that guy with dreadlocks. He is gay."



                  "Do you know him?"


"No."


                   "How do you know then?"


"He has dreadlocks."


                    "Yes. And?"


"That's just how it is. Men with dreadlocks are gay. So are men with earrings. And necklaces."


                     "Oh, come on. You can't be serious?"


"Of course. Why else would they try to look and act like a woman. Something is definitely wrong. In their heads, you know. They need counselling. Serious counselling."


Til Dr. Ombeva's forsvar skal det siges at han videre forklarede at han ikke har problemer med at behandle homoseksulle. Eller arbejde med dem. Han vil bare ikke gå i kirke med dem. Eller være venner med dem.

Og så er det jo altsammen okay.

Idag skal jeg

-Være jordemoder for en vaskeægte ugandisk prinsesse.

-Undervise i "folkesundhed" for en af hospitalets forsikringsgrupper.

-Have en veninde i tandlægestolen.

-Hive tre tænder ud. Ikke på veninden vel at mærke.

-Spille Uno og drikke rødvin i rigelige mængder med hr. mand, og to skønne naboer.




Det er altså opskriften på en rigtig god dag. Jeg håber jeres bliver ligeså god.

Tiden står stille.

Men kun på bloggen. For vi har travlt. Med arbejde, venner, og Uganda. Bloggen er blevet forsømt på det groveste, og det beklager vi meget.

Sidst I hørte fra os var Mette og Christopher på vej til Uganda, og nu er det to uger siden de tog hjem. Det var så skønt at have dem her. At vise dem vores liv og vores hverdag. At drikke rødvin og tale til langt ud på natten. Vi sendte dem også på safari, og de havde en rigtig god tur og fik taget en masse fantastiske billeder! Desværre var der en mand der synes han ville få mere ud af de billeder, end Mette og Christopher selv, og derfor kom de hjem uden kameraer. Vores kamera var med på låne-basis, og er desværre ikke længere en del af Mallard Holm Pedersen familien.

Derfor er bloggen lidt kedelig for tiden. Der er ikke mange billeder at vise, men formentlig får vi allerede i næste uge et nyt kamera så vi igen kan dokumentere vores liv og færden i Uganda.

Om en uge kommer farfar Jan herned og d. 29. følger farmor Fran og onkel Joe. Vi glæder os! Joe fylder 20 år d. 30. marts og Jake fylder 26 d. 1. april og det skal fejres blandt løver, giraffer og en pokkers masse kolde øl i Murchinson Falls National Park.

So, det korte af det lange. Vi har det godt. Rigtig godt. Faktisk så godt at vi så langsomt begyder at gå i panik over at der kun er 4½ måned(!!!) til vi igen pakker vores liv ned og vender tilbage til Danmark. Dagene flyver afsted og vi oplever og lærer stadig. I vil se bloggen blive straffet hårdt de næste dage, for der er meget at fortælle og dele med jer.

På gensyn.