Har vi nogensinde fortalt om Eid-geden?

For nogle måneder siden var det Eid. En muslimsk højtid hvor man faster og ender fasten med et festmåltid. Gæt engang hvilken rolle geden spillede?

Dyret stod bundet til en pæl på parkeringspladens bag vores lejlighed fra fredag aften, og der stod den så og brægede hele weekenden.

Og pludselig mandag morgen... var der stille.

En helt masse ingenting

Vores juledage plejer, ligesom de fleste andres, at være en god blanding af lige dele julefrokoster, familiehygge, madlavning, madspisning! og DSB. Altsammen med fem kg ekstra (ja, vi spiser helt vildt meget i min familie), stress, og en elendig økonomi som resultat.

I år har det været helt anderledes. Vores juledage har været fyldt med - ingenting! Vi har ikke lavet ret meget andet end at rå-hygge og nydt at vejret i Uganda har vist sig fra sin absolut bedste side.

I søndags cyklede vi. Hele dagen. Jonathan har fået en cykel af mormor i julegave og er meget glad for den. Om natten står den ved siden af sengen med et tæppe over sig. Jeps.

Igår var vi i Lugogo Mall. Vi spiste (elendige!) burgere, kørte i karuseller, hoppede på trampoliner og legede gemme i teltudstillingen i indkøbscenteret. Det var skidehyggeligt!

Jonathan i karusel

Jonathan på romaskine! Drengen kan naturligvis ikke nå med fødderne, så han skubbede sig bare tilbage og rutsjede ned til enden hvor han hver gang grinede så meget at han nærmest ikke trak vejret. Jooo, vi julehygger skam også.

Og se så lige hvad der hang dér, midt mellem alle løbebånd, træningstøj, løbesko og romaskiner. 

Det er altså yderst sjældent at uganderne har fat i den lange ende. Men i det her tilfælde har de da formået at kalde en spade for en spade. Jeg er fan. 

På trods af ovenstående brok over de sædvanlige juledage, må vi nok erkende at der er ét aspekt vi savner - at være sammen med vores familie. Vi har skypet en del med dem alle de sidste dage og det giver altså et lille stik af hjemvé hver gang. Men sådan skal det vel også helst være?

Om fire dage kan vi sige - "vi ses senere I ÅR" og det bliver altså ret godt.

Anyhow - de 30 grader og den skyfri himmel skal udnyttes så vi smutter ned og bader.
En hel dag mere fyldt med ingenting udover råhygge på den helt vildt fede måde.

Julen 2011 blev fantastisk!

Lad det være sagt; Vi elsker jul! Vi er store fans af de danske traditioner, flæskestegen, gaverne, dansen om juletræet.

I år var vi til fulde klar over at det ikke var sådan en jul vi skulle holde, og det blev det heller ikke. Alligevel blev det en helt uovertruffen, meget hyggelig, once-in-a-lifetime, fantastisk jul som planter et kæmpe smil i fjæset på os når vi tænker tilbage på den.

Det er blevet jul. Også i Kampala.

Vi er blevet spurgt af mange - Fejrer man jul i Uganda? Er I kommet i julestemning? Er der julepyntet?

Til det kan vi svare; Ja, ja og ja.

Undskyld vi roder

Udseendet er ændret. Indholdet er det samme.
...og så kæmper vi stadig med billederne i sidste indlæg. Hold ud lidt endnu :)

Onsdag d. 30. november, 2011

Druknede Thomas og Sebastian, to unge mænd på hhv. 20 og 21 år, i Lake Bunyonyi, Uganda. Siden da har Den Danske Ambassade været med i eftersøgningen af deres lig.

I onsdags blev Sebastians lig fundet, idag blev Thomas' lig fundet og Dannebrog vejer nu på halvt foran Den Danske Ambassade for at mindes to unge mennesker der mistede livet alt, alt for tidligt.

Independence day i Kissyfur

For nogle uger siden var vi til fest i børnehaven. Ugandas Independence day skulle fejres, og det blev den!

Forældrene var inviteret til at komme kl 10.30 og på trods af tidspunktet som lå midt i de flestes arbejdstid mødte rigtig mange forældre op.

Alle 60 børn var pænt stillet op til indmarch da vi ankom, og alle forældre sad pænt i en halvcirkel klar til at blive underholdt.


Vi blev som forældre, kraftigt opfordret til at sende vores børn afsted i nationaldragter. Og hvis ikke det var muligt, så som minimun i nationalfarver. Således blev Jonathan sendt afsted i bedste rød-hvide dannebrogsfarver

 

Vi spottede ham hurtigt mellem de andre børn. Og han var bestemt ikke tilfreds med situationen! Heldigvis spottede han også os og med sin yndlingspædagog, Juliane, ved sin side gik det så alligevel.
Børnene tog opstilling foran kødranden formet af forældre med kameraer, og begyndte et timelangt show med dans, sang, digte, oplæsning og meget meget mere.
Det var helt tydeligt at alt var indøvet grundigt og selv Jonathan som ellers normalt ikke sætter pris på at stå i rampelyset, skrålede med.

 

 

 

Læg mærke til det danske flag, som ikke var medbragt af os.
Danmark er bestemt ikke et ukendt land for uganderne. Den typiske reaktion på vores nationalitet er "Danmark. Nåh ja. Det er jer der laver smør og mælk,  fordi I har mange køer" , og det kan vi jo sådan set kun give dem ret i.

 

Det var en super fest. Og alle havde det sjovt. Eller - næsten alle.

 

Straks efter børnenes optræden stak Jonathan af med sin yndlingspædagog, Juliane.

 

Vi fandt ham på hans stue med et stykke kage i hånden og Juliane ved sin side.

Efter optræden og kage var det tid til at tage hjem. Men inden da skulle vi (igen) se alle de ting han dagligt taler om herhjemme. Og det skal I derfor også ;)

 

Kaninerne. De stakkels dyr går på et ødelagt trådnet 10 cm hævet over jorden, og er magre som bare...
Hver mandag går vi grøntsagsskuffen  herhjemme igennem, og tager lidt mad med til dem. Det synes både kaniner og Jonathan er rart.

En del af  Jonathans legeplads. Under halvtaget er stedet for børnene modtager undervisning og spiser. Indenfor er legeområder, sovesal og badeværelse.



Hvorfor det?

Vi overveje at ændre Jonathans navn til Spørge-Jørgen. I hvert fald har han nået alderen hvor, det at stille spørgsmål, er en sjov leg.
Hans forældre er ikke enige.

"Kom Jonathan. Vi skal den her vej

Hvorfor skal vi den vej?

Fordi vi skal ned til børnehaven

Hvorfor skal vi ned til børnehaven?

Fordi du skal i børnehave mens mor og far er på arbejde

Hvorfor skal mor og far på arbejde?

Fordi vi skal tjene penge

Hvorfor skal I tjene penge?

For at du kan få noget at spise

Hvorfor skal jeg spise?

For at du kan leve

Hvorfor skal jeg leve?

Fordi ellers bliver mor og far kede af det

Hvorfor bliver mor og far kede af det?

Hvis du ikke lever

Hvorfor lever jeg ikke?

Hvis du ikke får noget at spise

Hvorfor får jeg ikke noget at spise?

Hvis mor og far ikke tjener penge

Hvorfor tjener I ikke penge?

Hvis vi ikke arbejder

Hvorfor arbejder I ikke?

Hvis du ikke kommer i børnehave

Hvorfor kommer jeg ikke i børnehave?

Fordi du går den forkerte vej

Hvorfor går jeg den forkerte vej?

Fordi jeg siger det."

Jonathan, okt. '11

En regnfuld lørdag formiddag i Kampala

Husk lyd ;)

Fuglesafari i Mabamba-sumpen

Lørdag d. 20. august - fem dage efter Jonathans børnehavestart, var vi på Shoebill safari. Vi havde selskab af Jan, Nadia og Nikolaj da vi kl 8.30 om morgenen satte kursen mod Mabamba sumpen, 40 km sydøst for Kampala.
Turen tog 1½ time og den sidste halve time var kørsel på røde jordveje med glimt af ståbelagte lerhytter på hver side af vejen.

Helt ekstraordinært formåede vi, fra bilen, at få øje på to næsehornsfugle i et træ. Samme fugl som er nævnt i et tidligere indlæg, men denne gang med et meget bedre billede som resultat

På vejen dertil nåede vi også at stifte bekendtskab med noget, hvis tilstedeværelse i landet Pia ellers har prøvet at fortrænge. Heldigvis for os var den død!

Afrikas farligste slange - en Puffadder. Den eneste slange som ikke flygter, men bliver liggende og venter på sit bytte.

Da vi kom til sumpen blev vi guidet ned til en fin træbåd, af en "guide" som vi havde samlet op på vejen. Der var fin plads til os alle, og ombord blev vi skubbet ud i vandet fulgt af et "JUBIII" fra Jonathan.

En spændt Jonathan ved sejlturens begyndelse

Vores view fra båden

Fra venstre; Nadia, Nikolaj og Pia.

Jan

Vi sejlede i knap to timer på en af de flotteste dage Uganda endnu har budt os. Vi spiste madpakker i båden på søen og nød hvad naturen havde at byde på imens.

Uganda er åbenbart noget helt særligt når det kommer til fugleliv. Landet er vært for over 1200 forskellige spændende arter, og vi var så heldige at støde på en af de mere særlige - en Shoebill.
Lige pludselig stod den der. Som havde den stået der i millioner af år.
Vi sad helt stille i båden og betragtede den store storkelignende fugl som på 10-15 minutter nåede at demonstrere hvordan den fangede en fisk i mudderet, inden den med sit knap tre meter store vingefang, til sidst satte af og lydløst fløj væk over vores hoveder.

Efterr en lang, men fantastisk dag vendte vi snuderne hjem mod Kampala igen - endnu en oplevelse rigere.

Efter længere tids fravær...

...melder vi os på blogger-banen igen.
De sidste tre uger har været travle, men også præget af sygdom. Ingen af os er gået helt fri, og mens Pia og Jake efterhånden kan melde sig helt fit for fight halter Jonathan lidt efter med snot og feber.

På trods af sygdom har vi ikke manglet oplevelser. Der er meget at berette om og mange billeder at vise. Vi vil forsøge at samle op i kronologisk rækkefølge, så ha' lidt tålmodighed med os :)

Jonathan er startet i børnehave

Børnehaven hedder Kissyfur International School of Uganda, ligger 20 minutters gang fra vores hjem og adskiller sig meget fra de danske institutioner, men er absolut heller ikke typisk afrikansk. Det er en international "skole" for børn i alderen 18 mdr - 6 år. Børnene er delt op på stuer efter alder, og Jonathan er således være på stue med 14 andre børn i alderen 2½-3 år.
Skoleåret er delt ind i temauger, så børnene hver uge har et tema at forholde sig til . I denne uge er det fx. location/opposites og i næste uge er det meal times/table manners.

Hver mandag får Jonathans gruppe svømmeundervisning i en lille pool. For de børn som ikke vil svømme er der også et soppebassin

Børnehaven set fra vejen

De fysiske rammer er meget fine. Børnene har en stor legeplads, kaniner i et bur, borde og stole i børnestørelser, børnetoiletter, og ikke mindst scootere, mortorcykler og biler og hver gruppe har et klasselokale som basis hvori de, udover at modtage undervisning, sidder og spiser.

Skolen sørger for mad til børnene. Der serveres formiddagsmad klokken 10, frokost kl 13 og eftermiddagsmad kl 16. Madplanen ville resultere i ramaskrig i en dansk institution, men Jonathan synes at være tilfreds med at få brød, nutella og chokolademælk om formiddagen, en varm (faktisk meget fornuftig ret!) til frokost og frugt/ kiks om eftermiddagen.

Efter frokost skal alle børnene sove/hvile i en times tid. Dette foregår på madrasser på gulvet i klasseværelserne.

Personalet har alle en pædagogisk uddannelse i en eller anden afskygning, og virker alle meget sympatiske, søde og opsatte på at ville det bedste for børnene. De er klædt i uniformer som mest af alt minder om "bolsjerpigerne" fra 60'erne på de amerikanske sygehuse. 

Pædagogen som er tilknyttet Jonathans gruppe går under navnet "Teddy" og er meget sød. hun har været ansat siden institutionens start for 15 år siden, og synes at have en "vestlig" forståelse for tilgangen til børn. I hvert fald pointerede hun selv at hun ville lade Jonathan komme til hende, istedet for at følge den afrikanske kultur og rode rundt i hans lyse hår og løfte ham op hele tiden. Det er vi sikre på komme til at gavne deres forhold!

Vi har besøgt Kissyfur to gange inden Jonathans start, og har arbejdet hen mod starten ved at fortælle ham at børnehaven kun er for børn og at han skal ned og lege med alle børnene og ikke mindst kaninerne, som han er meget begejstret for. Sidstnævnte blev anvendt i morges da han skulle afleveres, for vi var selvfølgelig forberedte på at han ville græde, så sammen med Jonathan var vi igår nede og købe gulerødder til kaninerne som han så kunne give dem idag.
Det gjorde han sammen med Teddy, og det hjalp på humøret.

Han blev afleveret kl. 9, og hentet igen kl 12.

En spændt Jonathan tirsdag d. 16/8 kl 08.30

Teddy fortalte at han havde været ked af det et par gange, men at han havde fået Hr. hund (sin bamse) og sin sut og så bare tøffet lidt rundt. Han havde ikke ville spise noget med de andre børn kl. 10, men de havde gemt noget mad til ham og han havde på fin vis kommunikeret til hende senere at han var sulten, og så fik han mad.

Da han blev hentet skulle han også lige vise alle legesagerne, og vi skulle huske at sige farvel til kaninerne, som han var overbevist om var i komfuret og ikke i buret :)

I dagene op til hans start havde vi lovet ham en gave hvis han var god til at gå i børnehave, og det synes vi bestemt at han var! Så vi hoppede i en taxa og kørte i Game hvor Jonathan fik lov at vælge en legetøjsbil med hjem.

Vi har spurgt om han glæder sig til at komme i børnehave i morgen, hvortil han siger -"Ja, for så skal jeg lege med alle børnene og kaninerne. Og Teddy"



Jan i Kampala og os i Jinja

Vi har fået besøg i Kampala. Jakes far, Jan, meldte sin ankomst i tirsdags og skal være resten af august.
Vi nyder alle tre at Jan er her. Det er dejligt at have noget familiært og hjemligt at forholde sig til i alt det nye. Jonathan nyder især godt af at han er her. Farmor har nemlig sendt gaver og overraskelser i uanede mængder herned. Derfor er Jonathan flere gange om dagen henne og hive fat i farfar fordi "vi skal liiiiiige kigge i kufferten".

Sammen med Jan var vi igår i Jinja. Målet for turen var at komme til stedet hvorfra Nilen udspringer. Kl. 08.30 kørte vi fra Bugolobi og knap tre timer senere var vi i Jinja.

Turen dertil bragte os igennem flere byer med spændende butikker, men også en regnskov. Vi stoppede halvvejs igennem og gik ikke ret mange meter fra vejen før vi var omgivet af tæt bevoksning og tropisk dyreliv.

  

Vejen til Jinja førte os dirkte gennem en regnskov

Et blik ind i regnskoven

Ganske få meter fra vejen blev vi taget imod af regnskoven. Og hvilken modtagelse! Farverne, lydende og duftende var overvældende. Og selvom vi kun brugte ganske kort tid der, nåede vi at se et hav af sommerfugle, et retlinet mønster af (store!) myrer tværs over stien og to næsehornsfugle.

Jonathan og Jake undersøgte dyr og planter med stor interesse...

...Og det gjorde Jan og Jake i øvrigt også

I midten af billedet sidder den sort/hvide næsehornsfugl. Vi så to, som sad i trækronerne i 5 minutter inden de fløj væk over hovederne på os

Tilbage i bilen fortsatte turen mod Jinja, og inden længe havde vi nået Nilens udspring. Vi sad ved Nilens bred i 30 grader og nød solen. Fødderne blev dyppet, men nærmest kun for at sige at vi havde gjort det, for Nilen og Victoriasøen er inficeret med snegleparasitter som ikke er behageligt selskab.

  

 

Istedet for at hoppe i floden, brugte Jonathan tid på at kaste sten i vandet

Vi drak en sodavand og nød udsigten udover Nilen, inden vi kørte til Kingfisher safaris Resort for at spise frokost og bade i deres (snegleparasit-frie) pool

Desværre forsavndt solen og en mørk himmel nærmede sig i stedet. Så efer at Jonathan havde fået varmen hos farfar, pakkede tingene sammen og kørte mod Kampala.

Inden vi nåede helt hjem stoppede vi ved et lille "gartneri" ved siden af vejen for at købe planter med hjem til lejligheden. Vi fik købt store palmer, orkideer, og små træer for ca. 150 danske kroner. Billeder heraf følger når de har fundet deres plads.