Igår vendte det. Som ved et trylleslag kom det første regnskyl i tre måneder. I løbet af fem minutter kom mørke skyer tromlende ind over byen og fik alle til at glemme sol og varme.
Det regnede i tre timer. Så var det tørt i to timer. Og så regnede det fem timer mere. I nat kom lyn og torden og holdt os allesammen vågne.
Jeg klager ikke, for vi har glædet os til regnen længe, og jeg elsker de tropiske regnskyl og tordenstorme.
(Men jeg har nu lidt ondt af Mette og Christopher som lige nu sidder i et fly på vej til Uganda med forventninger om sommer i februar. De bliver slemt skuffede.)
Idag regner det også, og vi nyder de få pauser der er imellem bygerne, for så er der tv-signal og vi behøver ikke at råbe til hinanden for at overdøve regnen på bliktagene udenfor. Desuden kan vi konkludere at vi alle er blevet fuldstændig klimatiseret hertil. Jonathan er snottet og hoster, de lange bukser og trøjer er fundet frem fra den bagerste plads i skabet og personligt, har jeg i dag strømper på for første gang i syv måneder.
Jeg fryser.
Edit: nu med billeder :)
