Jonathan er startet i børnehave

Børnehaven hedder Kissyfur International School of Uganda, ligger 20 minutters gang fra vores hjem og adskiller sig meget fra de danske institutioner, men er absolut heller ikke typisk afrikansk. Det er en international "skole" for børn i alderen 18 mdr - 6 år. Børnene er delt op på stuer efter alder, og Jonathan er således være på stue med 14 andre børn i alderen 2½-3 år.
Skoleåret er delt ind i temauger, så børnene hver uge har et tema at forholde sig til . I denne uge er det fx. location/opposites og i næste uge er det meal times/table manners.

Hver mandag får Jonathans gruppe svømmeundervisning i en lille pool. For de børn som ikke vil svømme er der også et soppebassin

Børnehaven set fra vejen

De fysiske rammer er meget fine. Børnene har en stor legeplads, kaniner i et bur, borde og stole i børnestørelser, børnetoiletter, og ikke mindst scootere, mortorcykler og biler og hver gruppe har et klasselokale som basis hvori de, udover at modtage undervisning, sidder og spiser.

Skolen sørger for mad til børnene. Der serveres formiddagsmad klokken 10, frokost kl 13 og eftermiddagsmad kl 16. Madplanen ville resultere i ramaskrig i en dansk institution, men Jonathan synes at være tilfreds med at få brød, nutella og chokolademælk om formiddagen, en varm (faktisk meget fornuftig ret!) til frokost og frugt/ kiks om eftermiddagen.

Efter frokost skal alle børnene sove/hvile i en times tid. Dette foregår på madrasser på gulvet i klasseværelserne.

Personalet har alle en pædagogisk uddannelse i en eller anden afskygning, og virker alle meget sympatiske, søde og opsatte på at ville det bedste for børnene. De er klædt i uniformer som mest af alt minder om "bolsjerpigerne" fra 60'erne på de amerikanske sygehuse. 

Pædagogen som er tilknyttet Jonathans gruppe går under navnet "Teddy" og er meget sød. hun har været ansat siden institutionens start for 15 år siden, og synes at have en "vestlig" forståelse for tilgangen til børn. I hvert fald pointerede hun selv at hun ville lade Jonathan komme til hende, istedet for at følge den afrikanske kultur og rode rundt i hans lyse hår og løfte ham op hele tiden. Det er vi sikre på komme til at gavne deres forhold!

Vi har besøgt Kissyfur to gange inden Jonathans start, og har arbejdet hen mod starten ved at fortælle ham at børnehaven kun er for børn og at han skal ned og lege med alle børnene og ikke mindst kaninerne, som han er meget begejstret for. Sidstnævnte blev anvendt i morges da han skulle afleveres, for vi var selvfølgelig forberedte på at han ville græde, så sammen med Jonathan var vi igår nede og købe gulerødder til kaninerne som han så kunne give dem idag.
Det gjorde han sammen med Teddy, og det hjalp på humøret.

Han blev afleveret kl. 9, og hentet igen kl 12.

En spændt Jonathan tirsdag d. 16/8 kl 08.30

Teddy fortalte at han havde været ked af det et par gange, men at han havde fået Hr. hund (sin bamse) og sin sut og så bare tøffet lidt rundt. Han havde ikke ville spise noget med de andre børn kl. 10, men de havde gemt noget mad til ham og han havde på fin vis kommunikeret til hende senere at han var sulten, og så fik han mad.

Da han blev hentet skulle han også lige vise alle legesagerne, og vi skulle huske at sige farvel til kaninerne, som han var overbevist om var i komfuret og ikke i buret :)

I dagene op til hans start havde vi lovet ham en gave hvis han var god til at gå i børnehave, og det synes vi bestemt at han var! Så vi hoppede i en taxa og kørte i Game hvor Jonathan fik lov at vælge en legetøjsbil med hjem.

Vi har spurgt om han glæder sig til at komme i børnehave i morgen, hvortil han siger -"Ja, for så skal jeg lege med alle børnene og kaninerne. Og Teddy"



Jan i Kampala og os i Jinja

Vi har fået besøg i Kampala. Jakes far, Jan, meldte sin ankomst i tirsdags og skal være resten af august.
Vi nyder alle tre at Jan er her. Det er dejligt at have noget familiært og hjemligt at forholde sig til i alt det nye. Jonathan nyder især godt af at han er her. Farmor har nemlig sendt gaver og overraskelser i uanede mængder herned. Derfor er Jonathan flere gange om dagen henne og hive fat i farfar fordi "vi skal liiiiiige kigge i kufferten".

Sammen med Jan var vi igår i Jinja. Målet for turen var at komme til stedet hvorfra Nilen udspringer. Kl. 08.30 kørte vi fra Bugolobi og knap tre timer senere var vi i Jinja.

Turen dertil bragte os igennem flere byer med spændende butikker, men også en regnskov. Vi stoppede halvvejs igennem og gik ikke ret mange meter fra vejen før vi var omgivet af tæt bevoksning og tropisk dyreliv.

  

Vejen til Jinja førte os dirkte gennem en regnskov

Et blik ind i regnskoven

Ganske få meter fra vejen blev vi taget imod af regnskoven. Og hvilken modtagelse! Farverne, lydende og duftende var overvældende. Og selvom vi kun brugte ganske kort tid der, nåede vi at se et hav af sommerfugle, et retlinet mønster af (store!) myrer tværs over stien og to næsehornsfugle.

Jonathan og Jake undersøgte dyr og planter med stor interesse...

...Og det gjorde Jan og Jake i øvrigt også

I midten af billedet sidder den sort/hvide næsehornsfugl. Vi så to, som sad i trækronerne i 5 minutter inden de fløj væk over hovederne på os

Tilbage i bilen fortsatte turen mod Jinja, og inden længe havde vi nået Nilens udspring. Vi sad ved Nilens bred i 30 grader og nød solen. Fødderne blev dyppet, men nærmest kun for at sige at vi havde gjort det, for Nilen og Victoriasøen er inficeret med snegleparasitter som ikke er behageligt selskab.

  

 

Istedet for at hoppe i floden, brugte Jonathan tid på at kaste sten i vandet

Vi drak en sodavand og nød udsigten udover Nilen, inden vi kørte til Kingfisher safaris Resort for at spise frokost og bade i deres (snegleparasit-frie) pool

Desværre forsavndt solen og en mørk himmel nærmede sig i stedet. Så efer at Jonathan havde fået varmen hos farfar, pakkede tingene sammen og kørte mod Kampala.

Inden vi nåede helt hjem stoppede vi ved et lille "gartneri" ved siden af vejen for at købe planter med hjem til lejligheden. Vi fik købt store palmer, orkideer, og små træer for ca. 150 danske kroner. Billeder heraf følger når de har fundet deres plads. 

Good news travels fast and fantastic news travels faster

I år kunne vi, desværre, ikke deltage i Mallard Holm Pedersen- familiens årlige kanotur. Det var ærgerligt for det plejer at være nogle fantastiske dage.
Mindre fantastisk var turen ikke i år, og hvor var vi dog kede af ikke at være der, til at dele nyheden om at Laurence har friet til Malaika!

Det er de færreste mennesker, der fortjener hinanden så meget, som I to! Vi glæder os meget til at fejre jer og hylde kærligheden med jer når vi ses igen.

-To Malaika & Laurence!!!

Fodboldstøvlerne

Mens vi stadig var i Danmark blev vi kontaktet af en en de gamle praktikanter hernede, Jacob, som i sin fritid har hjulpet en gruppe gadebørn og også trænede dem i fodbold.
Jacob havde kontakt med en journalist fra Nordjyske, som havde samlet fodboldstøvler ind i sit nærområde og nu ville sende dem til gadebørnene. Derfor fik vi arrangeret at vi tog dem med herned.
De fyldte en hel kuffert og mange af dem var meget, meget fine!

I lørdags var vi ude at aflevere dem.
Vi kørte i en taxa og blev ved vejen mødt af Jacob og to af drengene, som straks tog kufferten og begav sig ned gennem det meget fattige kvarter.
Området var præcis, hvad man forestiller sig Afrika er, når man ikke har været her.
Det var mudret, beskidt, fyldt med ænder, høns og rotter som alle mæskede sig i affald og spildevand. Den lokale slagterforetning var et træskur på ca. 4 kvadratmeter med et lille vindue, hvori udskåret kød lå henslængt over kanten. En dame var ved at vælge sig et stykke da vi gik forbi. Hun viftede gentagne gange med hænderne for at få fluerne væk, bare for at kunne se kødet.

Vi blev ført ned af en lille snoet vej og bukkede os igennem et lille hul i en låge for at komme ind i baggården til bygningen der huser gadebørnene. De ventede spændt på os.
Børnene bliver hjulpet, og huset af Joshua som selv har levet på gaden før han blev opdaget og blev professionel fodboldspiller. Hans karriere stoppede brat da han blev nyresyg og fik anlagt kateter. Nu bruger han derfor al sin tid og penge på børnene og har ansvaret for 25 børn i en alder af 23 år.

Vi blev taget godt imod af alle. Jonathan fik særlig meget opmærksomhed - specielt fra pigerne herover.

Manden ovenover er gammel professionel bokser. Han hjælper Joshua med børnene i det omfang han kan. Flere gange har han bokset velgørenhedskampe for at samle penge, møbler og mad ind til børnene.

Børnene tjener penge ved at lave halskæder, armbånd og øreringe som de sælger videre. De er fantastisk flotte, og Jonathan var så heldig at få et armbånd med hjem. Til gengæld fik de vores kuffert.

Jacob (i den røde trøje) var glad for at vi havde fået støvlerne med ned og var stolt over at kunne give dem til børnene inden han rejste hjem til Danmark senere samme eftermiddag

Støvler blev beundret, prøvet og byttet rundt på kryds og tværs

Jonathan er ikke længere bange for "de sorte mænd" og hyggede sig vældigt med børnene.

Glade børn med nye fodboldstøvler

Vi sagde på gensyn og lovede børnene at komme tilbage en anden gang. Løftet bliver indfriet om ganske kort tid, for der en en stor taske med spillertøj på vej herned til dem.