Velkommen

Kampala, Uganda
En blog om at få mor, far og treårig søn til at passe ind i Uganda. Følg med i vores hverdag, med alt hvad den må indeholde, og del oplevelser, glæder og udfordringer med os.

Har vi nogensinde fortalt om Eid-geden?

For nogle måneder siden var det Eid. En muslimsk højtid hvor man faster og ender fasten med et festmåltid. Gæt engang hvilken rolle geden spillede?

Dyret stod bundet til en pæl på parkeringspladens bag vores lejlighed fra fredag aften, og der stod den så og brægede hele weekenden.


Og pludselig mandag morgen... var der stille.


En helt masse ingenting

Vores juledage plejer, ligesom de fleste andres, at være en god blanding af lige dele julefrokoster, familiehygge, madlavning, madspisning! og DSB. Altsammen med fem kg ekstra (ja, vi spiser helt vildt meget i min familie), stress, og en elendig økonomi som resultat.
I år har det været helt anderledes. Vores juledage har været fyldt med - ingenting! Vi har ikke lavet ret meget andet end at rå-hygge og nydt at vejret i Uganda har vist sig fra sin absolut bedste side.
I søndags cyklede vi. Hele dagen. Jonathan har fået en cykel af mormor i julegave og er meget glad for den. Om natten står den ved siden af sengen med et tæppe over sig. Jeps.

Igår var vi i Lugogo Mall. Vi spiste (elendige!) burgere, kørte i karuseller, hoppede på trampoliner og legede gemme i teltudstillingen i indkøbscenteret. Det var skidehyggeligt!

Jonathan i karusel

Jonathan på romaskine! Drengen kan naturligvis ikke nå med fødderne, så han skubbede sig bare tilbage og rutsjede ned til enden hvor han hver gang grinede så meget at han nærmest ikke trak vejret. Jooo, vi julehygger skam også.
Og se så lige hvad der hang dér, midt mellem alle løbebånd, træningstøj, løbesko og romaskiner. 

Det er altså yderst sjældent at uganderne har fat i den lange ende. Men i det her tilfælde har de da formået at kalde en spade for en spade. Jeg er fan. 

På trods af ovenstående brok over de sædvanlige juledage, må vi nok erkende at der er ét aspekt vi savner - at være sammen med vores familie. Vi har skypet en del med dem alle de sidste dage og det giver altså et lille stik af hjemvé hver gang. Men sådan skal det vel også helst være?

Om fire dage kan vi sige - "vi ses senere I ÅR" og det bliver altså ret godt.

Anyhow - de 30 grader og den skyfri himmel skal udnyttes så vi smutter ned og bader.
En hel dag mere fyldt med ingenting udover råhygge på den helt vildt fede måde.



Julen 2011 blev fantastisk!


Lad det være sagt; Vi elsker jul! Vi er store fans af de danske traditioner, flæskestegen, gaverne, dansen om juletræet.
I år var vi til fulde klar over at det ikke var sådan en jul vi skulle holde, og det blev det heller ikke. Alligevel blev det en helt uovertruffen, meget hyggelig, once-in-a-lifetime, fantastisk jul som planter et kæmpe smil i fjæset på os når vi tænker tilbage på den.

Det er blevet jul. Også i Kampala.

Vi er blevet spurgt af mange - Fejrer man jul i Uganda? Er I kommet i julestemning? Er der julepyntet?
Til det kan vi svare; Ja, ja og ja.

Undskyld vi roder

Udseendet er ændret. Indholdet er det samme.
...og så kæmper vi stadig med billederne i sidste indlæg. Hold ud lidt endnu :)

Onsdag d. 30. november, 2011

Druknede Thomas og Sebastian, to unge mænd på hhv. 20 og 21 år, i Lake Bunyonyi, Uganda. Siden da har Den Danske Ambassade været med i eftersøgningen af deres lig.
I onsdags blev Sebastians lig fundet, idag blev Thomas' lig fundet og Dannebrog vejer nu på halvt foran Den Danske Ambassade for at mindes to unge mennesker der mistede livet alt, alt for tidligt.