Husk lyd ;)
Fuglesafari i Mabamba-sumpen
Lørdag d. 20. august - fem dage efter Jonathans børnehavestart, var vi på Shoebill safari. Vi havde selskab af Jan, Nadia og Nikolaj da vi kl 8.30 om morgenen satte kursen mod Mabamba sumpen, 40 km sydøst for Kampala.
Turen tog 1½ time og den sidste halve time var kørsel på røde jordveje med glimt af ståbelagte lerhytter på hver side af vejen.
Helt ekstraordinært formåede vi, fra bilen, at få øje på to næsehornsfugle i et træ. Samme fugl som er nævnt i et tidligere indlæg, men denne gang med et meget bedre billede som resultat
Turen tog 1½ time og den sidste halve time var kørsel på røde jordveje med glimt af ståbelagte lerhytter på hver side af vejen.
Helt ekstraordinært formåede vi, fra bilen, at få øje på to næsehornsfugle i et træ. Samme fugl som er nævnt i et tidligere indlæg, men denne gang med et meget bedre billede som resultat
På vejen dertil nåede vi også at stifte bekendtskab med noget, hvis tilstedeværelse i landet Pia ellers har prøvet at fortrænge. Heldigvis for os var den død!
Afrikas farligste slange - en Puffadder. Den eneste slange som ikke flygter, men bliver liggende og venter på sit bytte.
Da vi kom til sumpen blev vi guidet ned til en fin træbåd, af en "guide" som vi havde samlet op på vejen. Der var fin plads til os alle, og ombord blev vi skubbet ud i vandet fulgt af et "JUBIII" fra Jonathan.
En spændt Jonathan ved sejlturens begyndelse
Vores view fra båden
Fra venstre; Nadia, Nikolaj og Pia.
Jan
Vi sejlede i knap to timer på en af de flotteste dage Uganda endnu har budt os. Vi spiste madpakker i båden på søen og nød hvad naturen havde at byde på imens.
Uganda er åbenbart noget helt særligt når det kommer til fugleliv. Landet er vært for over 1200 forskellige spændende arter, og vi var så heldige at støde på en af de mere særlige - en Shoebill.
Lige pludselig stod den der. Som havde den stået der i millioner af år.
Vi sad helt stille i båden og betragtede den store storkelignende fugl som på 10-15 minutter nåede at demonstrere hvordan den fangede en fisk i mudderet, inden den med sit knap tre meter store vingefang, til sidst satte af og lydløst fløj væk over vores hoveder.
Lige pludselig stod den der. Som havde den stået der i millioner af år.
Vi sad helt stille i båden og betragtede den store storkelignende fugl som på 10-15 minutter nåede at demonstrere hvordan den fangede en fisk i mudderet, inden den med sit knap tre meter store vingefang, til sidst satte af og lydløst fløj væk over vores hoveder.
Efterr en lang, men fantastisk dag vendte vi snuderne hjem mod Kampala igen - endnu en oplevelse rigere.
Efter længere tids fravær...
...melder vi os på blogger-banen igen.
De sidste tre uger har været travle, men også præget af sygdom. Ingen af os er gået helt fri, og mens Pia og Jake efterhånden kan melde sig helt fit for fight halter Jonathan lidt efter med snot og feber.
På trods af sygdom har vi ikke manglet oplevelser. Der er meget at berette om og mange billeder at vise. Vi vil forsøge at samle op i kronologisk rækkefølge, så ha' lidt tålmodighed med os :)
De sidste tre uger har været travle, men også præget af sygdom. Ingen af os er gået helt fri, og mens Pia og Jake efterhånden kan melde sig helt fit for fight halter Jonathan lidt efter med snot og feber.
På trods af sygdom har vi ikke manglet oplevelser. Der er meget at berette om og mange billeder at vise. Vi vil forsøge at samle op i kronologisk rækkefølge, så ha' lidt tålmodighed med os :)
Abonner på:
Opslag (Atom)