Newcomers to Uganda

Vel ankommet til Kampala kan vi nu begynde at fortælle om vores oplevelser.

Vi har fået den fineste lejlighed. Den var møbleret ved ankomst med rød/guld farvede møbler! Men også hvide vægge, en spiseplads, fungerende tv, og ikke mindre end to toiletter og to soveværelser. Sidstnævnte får vi med garanti brug for eftersom flere venner og familiemedlemmer allerede har meldt deres ankomst herned.
Første besøgende bliver Jan, Jakes far, som regelmæssigt kommer til Uganda i arbejdsøjemed, og det glæder vi os meget til.

Vi har planlagt rejsen og opholdet i Uganda i lang tid, og ugen optil afrejse sammen med vores familier forløb uden at ret mange sommerfugle fandt vej til maven. Faktisk kom vi også i lufthavnen uden at spændingen viste sig synderligt.

Joe hjalp os i lufthavnen, og det var en stor hjælp! Det var ikke gået uden. Vi havde 6 store kufferter foruden håndbagage, klapvogn og Jonathan. Og så regnede det selvfølgelig i massive mængder så vi var gennemblødte da vi satte os i S- toget lørdag eftermiddag.
Mon det var de danske vejrguder der sagde farvel?

Ventetiden i Kastrup blev brugt på at se på fly.

Vi lettede fra Kastrup, på en regnfuld dansk sommerdag, kun 20 minutter forsinket kl16.05. Tre pladser ventede på os i flyet og hvilke pladser. Egyptair er bestemt anbefalelsesværdig til de som ønsker en komfortabel rejse. Masser af plads – både til ben og balder.

Et sidste blik og på gensyn til dansk jord.

Foran ventede seks timers flyvning til Cairo. Vi har på forhånd ikke lagt skjul på at vi frygtede den lange flyrejse med en trodsig toårig. Jonathan formåede dog at gøre vores bange anelser til skamme. Han klarede turen med bravour! Ikke én eneste gang hørte vi klynk, brok eller lignende fra ham. Vi var planlagt til at lande i Cairo kl 20.20. Men først kl. 21.50 – 5 minutter efter vores fly til Entebbe skulle flyve! løb vi gennem lufthavnen, med en formodning om at vi nok skulle forberede os på en overnatning i Cairo og dermed først komme med et senere fly til Entebbe.
Vi nåede skærmene i ankomsthallen som ikke viste om vores fly var afgået eller om vi havde tid endnu. Vi løb til afgangshallen, fik tjekket bordingpas – stadig uden at vide om vi ville nå flyet – videre gennem securitytjek og ind i en halvfyldt ventesal. Forbavselsen var stor da vi kl. 22.15 satte os ned for at vente på de sidste passagerer. Vi nåede flyet og blev enige om at vi måske allerede skulle indstille os på ”African time”.
Da klokken blev 22.30 boardede vi flyet (på opgraderede billetter til businessclass!) og da vi lettede fra Cairo kl. 23.00, 1 time og 15 minutter forsinket, sov Jonathan for første gang den dag. 

Take off i Cairo, 23. juli kl 23.00.

Jonathan vågnede en enkelt gang fordi vi spændte ham fast, da vi fløj ind i et stormvejr som gav mere turbulens end hvad nogle af os egentlig synes var sjovt.
Men flot var det at siddde og kigge ned på lynene.

Vi hentede næsten hele forsinkelsen i luften, og dermed kunne vi vække Jonathan ved landing i Entebbe lufthavn kl. 03.30. Han holdt han sig vågen - igen helt uden problemer - gennem lufthavnen, i køen for at få visum, gennem bagageclaim, i bilen alle 37 km. til Kampala.

I bilen fik Jake sig en god snak med chaufføren, Robert, mens Pia og Jonathan med hinanden i hænderne, sad på bagsædet og sugede den afrikanske nat til sig. Vi ærgredes over at vi ikke kørte i dagslys så vi kunne se lidt mere, men på trods af det buldrende mørke var det lige før vi kunne høre trommerne og temaet fra Løvernes konge i baggrunden. 

Kl. 06.15 lagde vi os under dynen i vores nye hjem og faldt ret hurtigt i søvn.

- Inden da nåede Jonathan dog at gøre opmærksom på den galende hane udenfor vinduet, og proklamerede "Den skyder vi i morgen".

"Vores" legeplads. Drengen i grønt hedder Nickolas, og han og Jonathan spiller fodbold sammen hver gang de mødes.

En af "lorteaberne". Vi har ikke mange billeder af dem fordi de som regel er i gang med at jagte eller at blive jagtet når vi ser dem. Denne abe var på vej i affaldsskakten hvor de ynder at slås om maden med marabou storkene.