Med under en måned tilbage i Uganda har vi fået besøg. Marie og Nickolas, som har boet i Kenya og Tanzania de sidste fem måneder, har 14 dages ferie i Uganda før de også vender hjem til frikadeller, dansk "sommer" og en dansk hverdag.
Vi har vidst i en evighed at de ville komme. Og vi har glædet os til det. Men i hele den evighed har vi også været klar over - og talt om mange gange - at "når Nicholas og Marie kommer så skal vi snart hjem". Og nu er de her altså.
Vi nyder det. Ikke mindst Jonathan, som synes Nicholas er den bedste i verden til at bygge med Lego og lege med Ipads!
Indtil videre har vi ikke brilleret på værts-fronten, for både Jake og jeg arbejder i denne uge (Desuden er jeg en smuuuuule mærket af tre visdomstandsudtrækninger på tre dage, og nu også en forkølelse!) Så vores gæster laver selv morgenmad, tager opvasken og er overladt til at udforske Kampala på egen hånd.
Men fra på fredag har vi ferie. Lørdag lander Allan. Og SÅ bliver det godt
Sus forkortede sit afrikanske eventyr og tog hjem i sidste weekend. Jonathan har grædt lidt over det. Men vi trøster ham (og os!) ved tanken om at hun dukker op i Ballerup, d. 3. august. til et festligt gensyn.
Med et hjem, en børnehaveplads og mange savnede venner og familiemedlemmer glæder vi os til at komme hjem. Mere og mere for hver dag. Det er rart at glæden ved at skulle rejse herfra langsomt fylder mere, om end klumpen som efterhånden fylder både mave og hals er stor! Vi har meget og mange at sige farvel til, og det bliver ganske skrækkeligt at skulle forlade dette skønne land med alt hvad det har at byde på.
Vi begynder efterhånden at tage os selv i at løbe tør for tid. Vi vil gerne nå det hele én gang til.
Alle yndlingsrestaurenterne. Alle legepladserne. Turene til zoologisk have i Entebbe. Søndage ved poolen i solen. Sejlture på Nilen. Skælde ud på aberne der driller. Bande over maraboustorkene. Fredagsøl på Katch The Sun. Markederne. Aftener i byen med venner. Verdens bedste arbejdspladser med verdens bedste kollegaer der arrangerer afskedsfester!
-Så hvis I synes bloggen bliver stille den næste måned, og har været det de sidste uger, så bær' over med os. Vi er i fuld gang med at indprenter os billeder, dufte, følelser og skabe de allersidste minder fra et afrikansk eventyr.
....til gengæld kan i få billedespam fra juni.
 |
Sus og Jonathan med neglelak.
Ikke noget sjældent syn i den tid Sus var hos os. |
