Marie og Nicholas, som har brugt de sidste fem måneder i Østafrika, kom forbi Uganda inden de satte fødderne på dansk jord og Allan, som ellers har rigtig travlt med arbejde, fandt også tid til at besøge os i Uganda.
Det var SÅ skønt at have dem her! Vi hyggede os og blandt mange andre ting tilbragte vi to skønne dage i Jinja. Hovedårsagen var at Jake, Nickolas og Allan ville ud og White water rafte på Nilen. Det kom de i dén grad. Billederne fra deres tur får et indlæg for sig selv senere.
Vi kørte fra Kampala mandag morgen kl. 7.30, i en bus som vi havde helt for os selv. Jonathan var i forrygende humør og sang hele vejen. Hele vejen.
Vel ankommet til jinja blev drengene sat sammen med de andre der skulle rafte, til en sikkerhedsbriefing.
Og imens fik Jonathan nye venner.
Sikkerhedsbrifede, spændte og i fuldt udstyr vinkede Nickolas, Jake og Allan farvel fra bussen
Marie, Jonathan og jeg satte os i en taxa og kørte ud til det hostel vi skulle sove på om natten.
Udsigten fra baren var fantastisk. Intet mindre.
Og i 3o grader, kunne vi med udsigt ud over Nilen læne os tilbage og spise en is, imens vi talte om hvad vi skulle lave indtil drengene kom tilbage.
Vi startede med at finde værelset hvor vi skulle sove.
Køjesengene blev godkendt af Jonathan.
Og så nød vi lidt af det Explores Backpackers Hostel ellers havde at byde på.
Jonathan fandt på et tidspunkt et quadbike som stod uden for vores dorm. Han var begejstret i en grad jeg sjældent har oplevet før. Derfor forbarmede både Marie og jeg os og fandt et sted hvor vi kunne leje quadbikes. I halvanden time kørte vi ad røde grusveje gennem ugandiske landsbyer, iført kedeldragter og hjelme. Da vi var færdige var Jonathan glad. Og træt. "Træt af at holde ved og vinke" til alle børnene som vi kørte forbi på vores vej.
Kort efter vi kom tilbage til vores hostel vendte resten af selskabet tilbage. Vi slappede af med højtlæsning, delte historier fra vores dag og øl, inden vi spiste aftensmad og gik i seng.
Næste morgen var vi tidligt oppe. Inden morgemaden sad vi ved Nilens bred og nød en larmende stilhed.
Vi nåede også et spil minigolf på verdens dårligste bane inden vi igen var at finde ved bredden for at spise frokost på en båd, på Nilen.
Det var godt vejr da vi tog afsted og vi nød solskinnet på bådens øverste dæk og var alle flittige med kameraerne.
Efter15 minutter begyndte himlen at skifte farve. Vi hørte torden i det fjerne og det begyndte at blæse op.
Vi satte os nedenunder for at spise, og i samme øjeblik begyndte det at regne. Lyn og torden kom tættere og tættere på, regnen blev tungere og tungere og vi frøs! Det var så koldt og de sidste 30 minutter af turen gik Jonathan på omgang som levende varmedunk.
Med 20 minutter tilbage af turen kapitulerede vi og bad kaptajnen om at sejle ind.
Det regnede stadig og vi løb op i baren hvor vi skiftede til varmt tøj og drak varm the, mens vi ventede på at blive hentet af bussen som skulle køre os tilbage til Kampala.
Imens fortsatte det med at regne.
Alle mand var godt trætte da vi satte os i bussen - igen som de eneste.
Jonathan faldt i søvn...
...og vågnede først knap fire timer senere da vi kørte ind i Kampala, endnu en oplevelse rigere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar