Velkommen

Kampala, Uganda
En blog om at få mor, far og treårig søn til at passe ind i Uganda. Følg med i vores hverdag, med alt hvad den må indeholde, og del oplevelser, glæder og udfordringer med os.

erdetfredag.dk

YES, it is! Og ikke en dag for tidligt.

Vi har haft en lang uge, og min uge føltes specielt lang fordi jeg arbejdede i weekenden og i øvrigt var den heldige vinder af en vagt på 1½ døgn, som ikke tillod søvn. Overhovedet.

Derfor tog det mig et halvt sekund at holde fri med Jonathan idag, da drengen hostede tre gange i nat. Han skulle jo nødigt blive rigtig syg, vel!
Jake er taget på arbejde. Jeg sov vist stadig da han gik kl. 7.15 men nåede at fange noget med et morgenmøde og farvel-øl til ambassadøren der snart skal skiftes ud. Og så ved jeg at vi i aften er inviteret til middag hos Sanne (Jakes søde, søde chef), hendes mand Kim og deres to skønne unger Halfdan og Sebastian - som Jonathan i øvrigt forguder!

Indtil da skal vi H.Y.G.G.E. Jonathan har bedt om en tur på markedet og jeg er 100% tilhænger af den plan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar