Vi har gasovn- og komfur. Og det er fint. Undtagen når vi løber tør for gas sammen med resten af Kampala. De sidste 11 dage har vi været uden gas, men har til gengæld spist meget ude og fået vanvittig meget take-out. Man når bare et tidspunkt hvor man bliver træt af det.
Hvor man ikke orker at tage pænt tøj på for at kan få aftensmad.
Hvor man ikke orker at tage pænt tøj på for at kan få aftensmad.
Hvor Jonathan opgivende spøger, "Skal vi have indisk igen!?"
Hvor man skidegodt kunne tænke sig at bage brød til madpakker.
Hvor man ikke længere behøver at spørge på alle tankstationer i byen om der er kommet gas, men istedet bare for et afværgende vift fra servicemændende.
Igår tog vi "the african way" og stak servicemand 10.000 shillings og sagde "RING! når der kommer gas." I morges ringede han. Da vi stod der halvanden time senere var der udsolgt.
I hvert fald for alle der ikke havde givet servicemanden 25 kroner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar