Velkommen

Kampala, Uganda
En blog om at få mor, far og treårig søn til at passe ind i Uganda. Følg med i vores hverdag, med alt hvad den må indeholde, og del oplevelser, glæder og udfordringer med os.

Et skridt tættere på Danmark

Igår sendte jeg min første jobansøgning til Danmark. Faktisk var det også min første skrevne ansøgning nogensinde. Den ligger nu på bordet hos Dagkirurgisk Center, Hospitalsenhed Horsens og venter på at blive læst.

Høje forventninger - oh yes!
Chance for at få jobbet - ca 0 %.

Ansættelsesdatoen er fra 1/6 og jeg tvivler på at de vil vente på at jeg træder ud af flyet 3/8. Men derfor modtages der gerne krydsede fingre, for det er en rigtig spændende stilling!

Det er en mærkelig fornemmelse. At vi er så tæt på et liv i Danmark igen. Udover jobansøgninger har vi startet en intensiv jagt efter en bolig. Børnehaven til Jonathan er allerede fundet. Der er rigtig mange ting vi glæder os til at komme hjem til, men det bliver hårdt at sige farvel til Uganda.
Og det bliver hårdt at starte forfra, én gang til!

Men, vi har stadig 78 dage tilbage i Kampala og i nat fik vi endnu en gæst på besøg. Sus, en veninde fra kollegietiden i Viborg er i Uganda de næste to måneder som freelance journalist. Lige nu bor hun hos os, og det er vi glade for!
Jeg har tilkaldevagt på fødegangen idag, og inden de ringer (for det gør de!) skal jeg nå at sludre med Sus i solen. I hvert fald når hun er vågen og solen har brændt de sidste skyer væk.

 

Udsigten fra altanen. Torsdag d. 17 maj, 2012, kl 7.15.
Jonathan...
Han skal i børnehave.

 
Posted by Picasa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar