Velkommen

Kampala, Uganda
En blog om at få mor, far og treårig søn til at passe ind i Uganda. Følg med i vores hverdag, med alt hvad den må indeholde, og del oplevelser, glæder og udfordringer med os.

Jonathan, Marie Marolle og vor Herre

Vi var i zoologisk have sidste uge. Mellem giraffer, løver og slanger gik Jonathan og jeg og sludrede. Vi talte om mariehøner, og jeg fortalte om mariehøner der flyver op til vor Herre og beder om godt vejr.


"Marie Marie Marolle
flyv op til vor Herre
og bed om godt vejr


Og så gentog den dygtige søn.


"Marie Marie Marolle
flyv op til mig
og bed om godt vejr"



Blink. Blink.
Den lader vi lige stå lidt.



Vi har haft besøg

Marie og Nicholas, som har brugt de sidste fem måneder i Østafrika, kom forbi Uganda inden de satte fødderne på dansk jord og Allan, som ellers har rigtig travlt med arbejde, fandt også tid til at besøge os i Uganda.
Det var SÅ skønt at have dem her! Vi hyggede os og blandt mange andre ting tilbragte vi to skønne dage i Jinja. Hovedårsagen var at Jake, Nickolas og Allan ville ud og White water rafte på Nilen. Det kom de i dén grad. Billederne fra deres tur får et indlæg for sig selv senere.


Slutspurten er sat ind


Med under en måned tilbage i Uganda har vi fået besøg. Marie og Nickolas, som har boet i Kenya og Tanzania de sidste fem måneder, har 14 dages ferie i Uganda før de også vender hjem til frikadeller, dansk "sommer" og en dansk hverdag.
Vi har vidst i en evighed at de ville komme. Og vi har glædet os til det. Men i hele den evighed har vi også været klar over - og talt om mange gange - at "når Nicholas og Marie kommer så skal vi snart hjem". Og nu  er de her altså.

Vi nyder det. Ikke mindst Jonathan, som synes Nicholas er den bedste i verden til at bygge med Lego og lege med Ipads!
Indtil videre har vi ikke brilleret på værts-fronten, for både Jake og jeg arbejder i denne uge (Desuden er jeg en smuuuuule mærket af tre visdomstandsudtrækninger på tre dage, og nu også en forkølelse!) Så vores gæster laver selv morgenmad, tager opvasken og er overladt til at udforske Kampala på egen hånd.
Men fra på fredag har vi ferie. Lørdag lander Allan. Og SÅ bliver det godt

Sus forkortede sit afrikanske eventyr og tog hjem i sidste weekend. Jonathan har grædt lidt over det. Men vi trøster ham (og os!) ved tanken om at hun dukker op i Ballerup, d. 3. august. til et festligt gensyn.

Med et hjem, en børnehaveplads og mange savnede venner og familiemedlemmer glæder vi os til at komme hjem. Mere og mere for hver dag. Det er rart at glæden ved at skulle rejse herfra langsomt fylder mere, om end klumpen som efterhånden fylder både mave og hals er stor! Vi har meget og mange at sige farvel til, og det bliver ganske skrækkeligt at skulle forlade dette skønne land med alt hvad det har at byde på.
Vi begynder efterhånden at tage os selv i at løbe tør for tid. Vi vil gerne nå det hele én gang til.
Alle yndlingsrestaurenterne. Alle legepladserne. Turene til zoologisk have i Entebbe. Søndage ved poolen i solen. Sejlture på Nilen. Skælde ud på aberne der driller. Bande over maraboustorkene. Fredagsøl på Katch The Sun. Markederne. Aftener i byen med venner. Verdens bedste arbejdspladser med verdens bedste kollegaer der arrangerer afskedsfester!

-Så hvis I synes bloggen bliver stille den næste måned, og har været det de sidste uger, så bær' over med os. Vi er i fuld gang med at indprenter os billeder, dufte, følelser og skabe de allersidste minder fra et afrikansk eventyr.




....til gengæld kan i få billedespam fra juni.




Sus og Jonathan med neglelak.
 Ikke noget sjældent syn i den tid Sus var hos os.









 

En weekend i billeder, og ganske få ord.

En næsten fast fredagstraditon dikterer kolde øl på "Katch the sun". Vores stamsted - med alt hvad det indebærer af fast plads, fornavn på tjenerne, og et indgående kendskab til musikken spillet af stedets houseband.



Jonathan hjalp bandet med at stille op.
  

Før han hjalp med at sætte petroleumslamper op.


Så fik vi selskab af Nicholas. Tandlægen fra Paragon.



 
 
  
 


Og imens vi hørte musik, drak øl og havde det sjovt i flammernes skær under den afrikanske  nattehimmel, var Jonathan i baren.



Dagen efter var han tydelig inspireret af bandet fra aftenen før. I hvert fald så han således ud det meste af lørdag. 


Jake og Sus, sendte vi til landskamp på Namboole - Kampalas største stadipn hvor Uganda tog imod Congo og tævede dem 4-0! GO CRANES!

(Psst, Namboole betyder i øvrigt "Stor seng hvor der altid er fest!". Det er sgu da sjovere end "Parken")


Idag har vi holdt søndag. Slappet af, set film, købt ind til at lave chokolademuffins og selvfølgelig forberedt os til aftenens kamp mod Tyskland.




(Og selvom farverne er de samme, så er rækkefølgen omvendt. Så billede af ovenstående voodoo er mod Tyskland og naturligvis ikke Uganda - dét ville nemlig være helt forkert! )
Posted by Picasa

Ny regel.dk


Til alle pædagoger i hele verden:

Det er meget fint at I bager med mit barn. Men når I disker op med småkager, bolsjer eller muffins - som det var tilfældet i Jonathans børnehave idag - så skal I fandme sende mere end én med hjem!




Jeg gider ikke at diskutere med min treårige, kl. 16.30 en mandag eftermiddag, om hvorvidt man skal dele eller ej. Specielt ikke når det handler om kage. 

Got it?

Vesterbrogade i Vejle


Er hvor vi vil være at finde fra d. 3. august 2012. Vi fandt boligannoncen og sendte Mor Marianne og Henning afsted for at kigge på den. De tog billeder og sendte dem til os. Deres fældende argumenter for at det var en god lejlighed var bl.a. ænderne og pølsevognen på den anden side af gaden.




Vi var solgte med det samme.

Life of a 3 year old with insane paparazzi-parents. True story.

 "Jonathan, look here and smile please"
"
"Okay, mommy"


"Can you do it again, please?"

"Why?"

"Just do it please"

"Noooooo"

 "Jonathan, come on. Just one more. SMIIIIILE"
"NOOOOOOO."

Hvorfor er det nogen vælger at få mere end ét barn? Jeg forstår det stadig ikke.
Anyone?

erdetfredag.dk

YES, it is! Og ikke en dag for tidligt.

Vi har haft en lang uge, og min uge føltes specielt lang fordi jeg arbejdede i weekenden og i øvrigt var den heldige vinder af en vagt på 1½ døgn, som ikke tillod søvn. Overhovedet.

Derfor tog det mig et halvt sekund at holde fri med Jonathan idag, da drengen hostede tre gange i nat. Han skulle jo nødigt blive rigtig syg, vel!
Jake er taget på arbejde. Jeg sov vist stadig da han gik kl. 7.15 men nåede at fange noget med et morgenmøde og farvel-øl til ambassadøren der snart skal skiftes ud. Og så ved jeg at vi i aften er inviteret til middag hos Sanne (Jakes søde, søde chef), hendes mand Kim og deres to skønne unger Halfdan og Sebastian - som Jonathan i øvrigt forguder!

Indtil da skal vi H.Y.G.G.E. Jonathan har bedt om en tur på markedet og jeg er 100% tilhænger af den plan.

Billeder fra glemmebogen

Vi tager mange billeder. Ingen tvivl om det. Faktisk tager vi så mange at vi ofte glemmer dem. Nedenstående er fra en dag i september vi helst ikke vil lade gå i glemmebogen. For sjovt det var altså.

Legen er simpel. Lav en væddeløbsbane, invitér en frygtelig masse mennesker, bed dem om at tage fine hatte på, servér rigelige mængder af alkohol og krydder det med et luftshow. Og nå ja, Geder.

Velkommen til Royal Ascot Goat Races! 



 
 
 
 
 
 
Posted by Picasa